Det vi har sammen

Bandekriminalitet på dagsordenen

Foto: TV ØST

Lolland Kommune mødtes tirsdag med det lokale politi i Nakskov for at diskutere banderelationer i området.

Der er tegn på tiltagende kriminalitet af alvorlig karakter i Nakskov.

Derfor valgte Lolland Kommunes direktion tirsdag at arrangere et møde med det lokale politi, hvor banderelationer i området blev drøftet.

Mødet blev holdt på politistationen i Nakskov, hvor repræsentanter fra Celf Misbrugscentret, ssp-samarbejdet og det boligsociale samarbejde i Riddersborgparken var til stede.

Det skriver folketidende.dk.

Tydeligt billede af kriminalitetsniveauet

På baggrund af de tilstedeværende repræsentanters egne observationer var det kommunens hensigt at give politiledelsen et tydeligt billede af kriminalitetsniveauet.

- Vi vil meget gerne have os frabedt, at bandemedlemmer kommer her og prøver at rekruttere unge mennesker, der tror, det er fedt at være i en bande, siger formand for arbejdsmarkedsudvalget Torben Hansen (F) til avisen.

På nuværende tidspunkt er der endnu ikke foregået synlige voldsepsisoder forbundet med banderelationer i Nakskov. Omvendt ser det imidlertid ud i Maribo, hvor banden Black Cobra har slået sig ned.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App