Ballonskipper slår 23 år gammel rekord

Niels Hvid startede i morges ved Jyderup, og nu har han har slået den 23 år gamle danske rekord om længste ballonflyvning og længst tid i luften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ballonskipper Niels Hvid startede i morges ved Jyderup, og nu har han har slået den 23 år gamle danske rekord om længste ballonflyvning og længst tid i luften.  Han befinder sig over tysk jord, oplyser hans bror og pressekoordinator Anders Hvid kort efter kl. 12.


 Her til morgen ved solopgang steg ballonskipper Niels Hvid til vejrs i sin varmluftballon med kurs mod Berlin og med ambitionen om at skrive sig ind i historiebøgerne.


 - Det er et rekordforsøg, hvor vi går efter at slå de nuværende danske rekorder i tid og længde, fortæller skipperens bror, Anders Hvid.


 Den nuværende længderekord lyder på 156,8 kilometer. Rekorden for længst tid i luften er fire timer og 37 minutter. Begge rekorder er 23 år gamle og indehaves af ballonskipper Henning Sørensen fra Aarhus. Og rekorderne blev altså slået her ved middagstid. Men flyvningen fortsætter. 


Det er planen, at varmluftballonen lander i området mellem Neubrandenburg og Berlin mellem klokken 12.00 og 14.00.


 


      /ritzau/


 


Nyhedsoverblik