Balders død fører til ændring af hundeloven

Det bliver ulovligt at skyde omstrejfende hunde, har Folketinget vedtaget i dag. Ændringen gælder dog ikke de omdiskuterede muskelhunde, der stadig er ulovlige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ejere af hunde, der godt kan lide at strejfe om, ånde lettet op. Fra 1. juli er det ikke længere lovligt for naboer at skyde hunde, som forvilder sig ind på deres grund.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) mener, at den nye lov vil forhindre nye sager som den om familiehunden Balder fra Bognæs ved Holbæk, der i 2012 blev skudt af genboen efter flere gange at være løbet ind på hans grund.

- Der er slet ingen tvivl om, at ejere har et ansvar for deres hunde og skal sikre sig, at de ikke strejfer og gør folk utrygge. Men samtidig var det helt uholdbart, at private kunne leje sherif på egen jord og skyde hunde, der var på springtur. Hundeloven skal sikre, at vi aldrig mere får en sag som den om Balder, siger Dan Jørgensen i en kommentar til den nye lov, der blev vedtaget onsdag.

Til gengæld risikerer hundeejeren en bøde på op til 2000 kroner, hvis hunden gentagne gange støver rundt på andres jord.

Kamphunde stadig forbudt
 
Selvom det blev forbudt at skyde omstrejfende hunde, så led mange hundeentusiasterdog nederlag, når det kom til spørgsmålet om de store muskelhunde, i offentligheden kaldet kamphunde.

Enhedslisten led nemlig nederlag, da Folketinget vedtog den nye hundelov.

De havde stillet flere forslag, der skulle have ophævet forbuddene mod at besidde, avle og indføre hunderacer som amerikansk staffordshire terrier, amerikansk bulldog og kaukasisk ovtcharka.

Men ændringsforslagene blev alle nedstemt under onsdagens lovbehandlinger i folketingssalen før sommerferien. I stedet vedtog et stort flertal i Folketinget at fastholde det forbud mod 13 kamphunderacer, som blev indført i 2010 under protester fra nogle hundeejere.
 
Lidt færre hunde skal aflives
 
Den nye hundelov byder også på ændringer af den såkaldte skambidsparagraf. Den blev indført med hundeloven i 2010 og betyder, at politiet har pligt til at aflive hunde, der ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund.

Paragraffen bliver nu blødt lidt op, så hundeejere fremover har krav på en hundesagkyndigs vurdering, inden det afgøres, om hunden skal aflives.

- Hunde skal selvsagt ikke bide, og der skal være mulighed for klare sanktioner, hvis det sker. Men situationer, hvor hunde aflives, fordi de i leg kommer til at bide en anden hund, må aldrig opstå igen, siger Dan Jørgensen

Han mener, at den ændrede hundelov samlet set vil øge trygheden for hundeejerne.

/ritzau/


Nyhedsoverblik