Bakkegården skal spare

Den sikrede ungdomsinstitusion Bakkegården i Nykøbing Sjælland skal spare 13 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var Region Sjælland der i dag besluttede at nedlægge 6 ud af 29 pladser på ungdomsinstitusionen.

Da den kriminelle lavalder blev sat ned til 14 år, blev der med støtte fra staten oprettet ekstra pladser til unge kriminelle landet over. Ti af dem på Bakkegården.

Men pladserne er ikke kommet  i brug, og det undrer formanden for psykiatriudvalget i Region Sjælland:

- Det er jo glædeligt, hvis det er fordi færre unge bliver dømt til anbringelse. Men det kan måske også være fordi, kommunerne finder andre tilbud til de unge, de har probelemer med og ikke er direkte dømt til anbringelse på en institusion som Bakkegården, siger Kristen Devantier.

Det er ikke kun på Bakkegården der er problemer. I løbet af foråret og sommeren har belægningen kun været på 66 procent landet over. 


Nyhedsoverblik