Det vi har sammen

Bagland: Ammitzbøll bør forlade Folketinget

Foto: TV ØST

Den radikale lokalformand i Næstved, hvor Simon Emil Ammitzbøll var opstillet, forlanger at han overgiver sit mandat til De Radikale, som han har forladt.

Simon Emil Ammitzbøl bør helt forlade Folketinget til fordel for en anden radikal, efter han har forladt både det radikale parti og folketingsgruppen i vrede. Det mener lokalformand Bo Jensen i Næstved, hvor Ammitzbøll er stillet op.

- Vi opfordrer ham til at nedlægge sit folketingsmandat, så en radikal kan tage hans plads. Ellers svigter han vælgerne, siger lokalformand Bo Jensen.

- Samvittigheden over for vælgerne må komme i betragtning, mener han.

Bo Jensen var et stykke ad vejen enig med Ammitzbøll i hans partikritik i en kronik i september, men ikke i sprogbrugen. Desuden mener Jensen, at det er på et underligt sent tidspunkt, at Ammitzbøll tager konsekvensen af en uenighed fra sidste års valgkamp, en uenighed som andre opfattede som bilagt.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?