Bagerifabrik lukkes ved Tølløse

Foto: TV ØST

Lantmännen Unibake bygger nyt bageri i England og lukker bageriet i Fristrup ved Tølløse. Lukningen berører 120 ansatte i koncernen.

Et stort bageri i Fristrup ved Tølløse bliver lukket i løbet af 2010-11. Det betyder, at 120 arbejdspladser forsvinder.

Lukningen sker, efter at bagerikoncernen Lantmännen Unibake har besluttet at bygge et nyt bageri i England for et trecifret millionbeløb.

Hør TV2 ØSTs interview med divisionsdirektør, Trine Egsgaard, om fyringerne herunder:
[video:video_mangler:090929_egsgaard.flv]

Storbritannien er koncernens største marked. Med investeringen i ny kapacitet forstærker man sin position der. En del produkter, som hidtil er blevet eksporteret fra Danmark til England, vil fremover blive produceret lokalt i England.

- Vores mål er altid at være tæt på vores kunder. Derfor er det helt naturligt, at vi flytter en del af vores produktion til England, hvor vi kommer til at stå rigtigt stærkt med et komplet produktions-setup. Derudover er der jo god fornuft i at producere i lokal valuta, siger administrerende direktør i Lantmännen Unibake Bent Pultz Larsen.

Lukningen af det danske bageri berører 120 medarbejdere i Lantmännen Unibakes danske division, hvor Trine  Egsgaard er divisionsdirektør.

- For koncernen er lukningen af Fristrup det rigtige at gøre, men jeg er selvfølgelig berørt over, at 120 dygtige medarbejdere mister deres arbejde, og fra Lantmännen Unibakes side vil vi bruge tiden frem til lukningen til at forberede vores folk på at komme videre til et nyt arbejde, siger Trine Egsgaard.

Trods lukningen vil Danmark fortsat være et kraftcenter for Lantmännen Unibakes wienerbrødsproduktion, der fortsætter på bagerierne i Doense og Hatting.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App