Det vi har sammen

Badegæster slås omkuld af hurtigfærger

Foto: TV ØST

Strandgæsterne ved Sjællands Odde savner skilte, der advarer mod bølger fra hurtigfærgen. Det er som mini-tsunamier, lyder det.

Flænger, hovedskader og blodudtrædninger. Det er ifølge Politiken nogle af de minder badegæsterne har fået med sig fra en badetur ved Sjællands Odde. De lokale sommerhusejere klager over at bølger fra Mols-Liniens to nye hurtigfærger rammer stranden voldsommere end de gamle færger.

Bølgerne beskrives som tog, der kommer rullende med voldsom kraft eller som mini-tsunamier. Pylle Søndergaard, der tog en badetur i juli, fortæller at hun uden varsel blev suget ned i vandet og kastet mod en nærliggende badebro.

Både Søfartsstyrelsen og Mols-Linien afviser at bølgerne er anderledes.

-De er blevet målt og beregnet af uvildige eksperter, og godkendt af myndighederne, siger Flemming Ejlersen der er chefkaptajn på Mols-Linien til Politiken.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App