Baby tvangsfjernet fra vennepar

Foto: TV ØST

De sociale myndigheder hentede mandag eftermiddag et fem uger gammelt barn hos et par i Kalundborg, fortæller TV2 ØST.

Parret passede barnet for moderen, Sabina Malkic, der for lidt over to uger siden tog til Bosnien for at blive skilt.

Siden har vennerne mistet forbindelsen til den 41-årige kvinde, som de frygter er blevet offer for en forbrydelse.

Det er veninden Tina Heidi Polack og eksmanden Henrik Polack, som siden Sabina Malkic rejste til Bosnien har passet datteren.

Moren frygtede, at hendes mand ville tage barnet, hvis hun tog det med til Bosnien. Kalundborg Kommune har nu valgt at tvangsfjerne datteren mod parrets vilje. Det fortæller Henrik Polack til TV2 ØST.

Det sidste livstegn fra Sabina Malkic var i onsdags, hvor hun skulle flyve tilbage til København. Nu frygter Tina Heidi Polack og Henrik Polack, at der er sket hende noget i Bosnien.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App