Bådejere tvinges ulovligt til medlemskab

Professor: Danske bådejere i kommunalt ejede lystbådehavne er i årevis ulovligt blevet tvunget til medlemskab af sejlklubber.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OBS: Artiklen er fra 2008

- Du kan ikke få en bådplads her i havnen medmindre du også bliver medlem af sejlklubben!

Den besked har i årevis lydt til titusindvis af danske bådejere - men det er ulovligt at tvinge bådejere til medlemskab af en sejlklub, hvis der er så meget som en eneste kommunal krone bundet i havnen.

Det siger professor i offentlig forvaltning og ret ved Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen.

- En kommune kan ikke lovligt medvirke til at presse bådejerne ind i en bestemt organisation - i dette tilfælde en sejlklub.

Det er været ulovligt siden 1992, da artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om negativ organisationsfrihed blevinkorporeret i dansk lov, siger Claus Haagen Jensen til Ritzau.

Men da menneskerettighedskonventionen har været gældende for Danmark siden 1950, kan man ifølge professoren argumentere for, at tvungent medlemskab i forhold til danske myndigheder herunder kommuner har været ulovligt siden 1950.

Det er en bombe under danske lystbådehavne og sejlklubber, der i årevis ulovligt har krævet tvungent medlemskab af bådejerne. Typisk drives de kommunale lystbådehavnene af et virvar af forskellige ordninger, hvor kommunerne i samarbejde med lokale sejlklubber har etableret interessentselskaber, selvejende institutioner eller andre typer af driftsselskaber, der varetager havnens drift.

Men også her har det i årevis været ulovligt at stille bådejerne overfor et krav om tvungent medlemskab af en bestemt organisation, understreger Claus Haagen Jensen:

- Selv om en kommune har overladt brugsretten af en lystbådehavn til en selvejende institution er der fortsat kommunale midler i havnen. Kommunen skal derfor sørge for, at den selvejende institution, der driver havnen, ikke arbejder med organisationstvang. Der må ikke være så meget som en eneste kommunal krone bundet i havnen, siger Claus Haagen Jensen.

Det er med andre ord kun rent privatejede havne, der kan kræve et tvungent medlemskab. Der er ingen nem vej udenom menneskerettighederne for lystbådehavnene. Hvis kreative kommuner formelt overdrager brugsretten til en sejlklub, sælger havnen til den lokale sejlklub eller en selvejende institution for et symbolsk beløb med tilbagekøbsret gælder det heller ikke:

- Her er der igen tale om, at der fortsat er kommunale midler i havnen, og situationen har ikke ændret sig. Den slags omgåelsestilfælde ændrer ikke på noget i forhold til lovgivningen, siger Claus Haagen Jensen, der er en af landets førende eksperter i offentlig forvaltning og ret.

Folketingets Ombudsmand behandler klager over offentlig forvaltning og myndighedernes behandling af borgerne. Ombudsmanden, professor dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen, er bekendt med problemstillingen, men vil ikke i øjeblikket kommentere den.

Der findes ikke noget overblik over, hvor mange kommunalt havne, der i strid med menneskerettighederne kræver tvungent medlemskab af en sejlklub. Foreningen af Danske Lystbådehavne (FLID) har 140 medlemshavne og repræsenterer dermed cirka halvdelen af landets lystbådepladser. Heraf er cirka halvdelen kommunalt ejede havne.

/ritzau


Nyhedsoverblik