Elever og lærere fra Lundby Efterskole er kæntret i en dragebåd i Præstø fjord, oplyser Sydsjællands Politi.
Klokken 14.15 var 13 elever og to lærere reddet op af vandet. Flere er fløjet med helikopter til Rigshospitalet. De reddede personers tilstand er i øjeblikket ukendt, ligesom årsagen til ulykken endnu ikke kendes.
Flere er kraftigt nedkølede. Øjenvidner har set flere få hjertemassage på havnen. En stor redningsaktion er i gang. Søværnet har indsat fire helikoptere. Redningsstationen i Klintholm og brandberedskabet i Præstø deltager sammen med politiet i redningsaktionen.
Alle er formentlig reddet op af vandet nu, men redningsaktionen fortsætter, fordi ingen tør garantere, at der ikke er flere i vandet.
Vi følger sagen.
Se med 16.05, når vi sender direkte fra Præstø Havn.