Avisoverskud i Nordvestsjælland

Selskabet bag Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad fik sidste år et overskud før skat på 7,4 millioner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medieselskabet, der udgiver dagbladene Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad, kom ud af 2006 med et overskud før skat på 7,4 mio. kr. - og dermed har selskabet næsten samme resultat som året før, hvor overskuddet var 7,9 mio. kr.

Medieselskabet Nordvestsjælland holdt generalforsamling onsdag aften og her betegnede den administrerende direktør, chefredaktør Mogens Flyvholm, Holbæk, resultatet som særdeles tilfredsstillende.

Selskabet har nu en egenkapital på ca. 52 mio. kr., selv om der de seneste år er foretaget meget store investeringer - bl.a. 70 mio. kr. i et helt nyt avistrykkeri i Holbæk.

Ud over trykning af selskabets egne to dagblade og syv distriktsblade står trykkeriet i Holbæk for trykning af en af de nye landsdækkende gratisaviser og har flere andre eksterne trykopgaver.


Nyhedsoverblik