Det vi har sammen

Autister i normal folkeskole-klasse

Foto: TV ØST

To drenge med svære autisme problemer fik mandag en rigelig frisk start på det nye skoleår. De skulle ikke længere gå i specialklasse, men i en helt almindelig 7. klasse med 22 andre elever

- Jeg tror skolen har skulle spare nogle penge et eller andet sted, og så har de tænkt at de kunne gøre det her bag vores ryg og at det det gik nok, siger Gitte Kanstrup, der er mor til 13-årige Tobias Kanstrup, der lider af NLD - en form for autisme.

Tobias og hans klassekammerat Benjamin Christensen, der har Aspergers syndrom har begge stort behov for specialklasse. Men på årets første skoledag fik de overraskende 22 nye klassekammerater.

- Min klasselærer fortalte at jeg skulle have de fleste timer i den store klasse og nogle enkelte timer i vores lille gruppe, siger Tobias Kanstrup til Tv2 ØST.

Se indslaget herunder:
[video:video_mangler:090811_autist.flv]

Hans klassekammerat Benjamin Christensen kom hjem med samme besked til sin mor:

- Han var ret meget oppe og køre og fortalte at klasselæren havde sagt at de ikke længere fik den samme støtte. Derfor skulle de nu være i en stor almindelig 7. klasse, siger Karin Christensen, der er mor til Benjamin.

Søndre Skole ligger i Rødby. Her forklarer specialundervisningskoordinator Annette Rasmussen i dag, at "der er sket en kommunikativ misforståelse".

- Drengene har fået indtryk af at de skulle være i den store klasse. Det er en fejl, det skal de ikke. Vi har ikke lavet nogle ændringer, siger Annette Rasmussen, der også siger at hun nu vil tage et møde med forældrene for at få korrigeret misforståelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App