Atomaffald skal ingen steder

Foto: TV ØST

Både Venstre og Enhedslisten advarer sundhedsministeren om at sende 5.000 tons affald til Udkantsdanmark. Lad det blive på Risø, lyder det fra begge sider af Folketinget.

Hvor skal 5.000 tons atomaffald fra Forskningscenter Risø deponeres?

Et sted i Udkantsdanmark, mener sundhedsminister Astrid Krag, og henviser til en rapport fra GEUS, som er en forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

GEUS har udpeget 22 egnede steder i landet til at opbevare affaldet - deriblandt Risø. Men GEUS har også anbefalet de seks mest egnede steder - her fremgår Risø ikke, det gør til gengæld Rødbyhavn på Lolland.

- Vi skal lytte til fagkundskaben, som har sagt, at Risø ikke kan levere de løsninger, der skal til, siger Astrid Krag, der selv er valgt i Roskilde, få kilometer fra Risø.

Her minder GEUS dog om, at Risø såmænd lå blandt de første 22 udpegede steder.

Det har både Enhedslisten og Venstre bidt mærke i. Det stod klart TV2 Bornholm mandag aften:

- Ministerens beslutning om, at det skal væk fra Roskilde, den vil jeg opfordre hende til at genoverveje. Det ser ud til, at hun kommer i miskredit, hvis hun fastholder det synspunkt, siger Henrik Høegh fra Venstre og får opbakningen fra den anden side af Folketinget.

- Det vil være helt oplagt, at sikre sig, at det ikke bliver placeret et sted, hvor det kan skade udviklingen i et område, der i forvejen har svært ved at skabe økonomisk udvikling, siger Per Clausen fra Enhedslisten.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App