Det vi har sammen

Asylcenter genåbner på Stevns

Foto: TV ØST

I løbet af få uger genåbner Dansk Røde Kors asylcenter Sigerslev på Stevns for især enlige mænd fra Afghanistan.

Danmark er igen målet for flere asylansøgere og får derfor Dansk Røde Kors til at genåbne asylcenter Sigerslev på Stevns.

Centret, der kan huse ca. 140 asylansøgere, var i brug som asylcenter indtil 2004. Centret er ved at blive renoveret, og asylansøgerne flytter ind etapevis i løbet af de næste uger. Det er især afghanere, herunder mange enlige mænd, der søger asyl i Danmark i øjeblikket, oplyser Røde Kors.

Se indslag fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090511_asyl.flv]

- Vi forventer, at åbningen af Center Sigerslev vil lette presset på modtagesystemet markant. Vi har gennem de seneste måneder oplevet en stor tilgang af asylansøgere i Sandholm, som er blevet fyldt til bristepunktet, og forholdene har i en periode været fuldstændig urimelige. Derfor er vi glade for, at vi kan tage endnu et skridt i retning af at forbedre boforholdene, siger Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?