Det vi har sammen

Asylcenter er penge i håndværkerkasserne

Foto: TV ØST

Nyt asylcenter i Ringsted giver arbejde til lokale håndværkere.

Det giver arbejde til lokale håndværkere, at Udlændingestyrelsen og Røde Kors er ved at indrette det tidligere kollegium ved den gamle sygeplejeskole på Ringsted Sygehus til asylcenter. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
I denne uge har håndværkere således haft travlt med at gøre bygningen klar, og det er blandt andet Midtsjællands Byggeservice og KL Teknik, der har fået ordrer.

Asylcentret er blevet næsten klar i topfart. Der er knap gået en måned, siden byrådet med stort flertal besluttede at give tilladelse til, at det gamle kollegium indrettes til asylcenter, og allerede i næste uge flytter de første beboere ind.
Det har også givet travlhed i Røde Kors, der står for opgaven med at drive asylcentrene for Udlændingestyrelsen.

- Det er en rigtig velegnet enhed, konstaterer driftschef Carsten Isaksen fra Røde Kors og forklarer, at det er indrettet med små selvstændige boliger.
De har dog ikke været lige til at flytte ind i. Der har nemlig ikke boet nogen i bygningerne de seneste år, så de 48 værelser fordelt på fire gange har i ugens løb fået en større overhaling.

Når de 48 beboere er flyttet ind, vil asylcentret også på anden vis engagere lokalsamfundet. I løbet af sensommeren og efteråret skal det nemlig afklares, om beboerne ønsker at gå til noget i deres fritid - hvad enten det så er fodbold, skak eller noget tredje, de har lyst til.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App