Butikker skal hjælpe unge asylansøgere

42 unge asylansøgere er for nyligt flyttet ind på et kollegium i Ringsted, men det er en udfordring at blive godt integreret i samfundet. Røde Kors opfordrer derfor Ringsteds butikker til hjælpe med praktikpladser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Massod Khurami er asylansøger. Han er flygtet fra Afghanistan og kom til Danmark i oktober sidste år.

- De tog mig til fange. De skubbede og slog mig. De stak mig med nåle. Det er en meget trist historie, siger Massod Khurami.

I dag bor sammen med 42 andre unge på det nedlagte kollegium ved sygeplejeskolen i Ringsted, men som mange af de andre asylansøgere, mangler han tilknytning til det danske samfund.

-Jeg bor i Danmark, og jeg vil gerne blive sammen med danskere og den danske kultur, siger han.

Røde Kors opfordrer derfor nu erhvervsdrivende til at hjælpe de unge asylansøgere ved at tilbyde dem frivillig ulønnet praktik.

- De vil gerne ud og lave noget. Mange af dem har virkelig et ønske om at være en del af Danmark og yde et eller andet tilbage. De er mange taknemlige for, at de har fået lov at være i Danmark, siger Ole Wendelbo Therkildsen, der er afdelingsleder i Ringsted.

Rigsted Outlet er positive

I Ringsted Outlet, der er et center med 28 tøjbutikker og spisesteder, er de positivt stemt overfor at hjælpe de unge asylansøgere.

- Det er meget naturligt for os at gå ind og være med til at tage et ansvar for de mennesker, der har det svært, siger Jeanette Amdal, der er manager i Rigsted Outlet.   

Alle butikkerne er i dag blevet kontaktet via mail, og her har blandt andet Nike-butikken meldt sig på banen.

- Jeg synes, det er meget positivt.  Jeg synes, at det er interessant, og det er noget, jeg gerne vil høre mere om, siger Tina Pedersen, der er chef i Nike Factory Store.

Selvom enkelte butikker allerede har meldt sig, er det dog langt fra nok. Hos Dansk Røde Kors i Ringsted håber de derfor, at flere butikker i byen og omegn vil hjælpe med en praktikplads.

Hvis du vil hjælpe, kan du sende en mail til Ole Wendelbo Therkildsen: olt@redcross.dk


Nyhedsoverblik