Kommunale lappeløsninger

Foto: TV ØST

Kommunerne misligholder vejene. I de fleste kommuner er der et stort efterslæb på vedligeholdelsen.

Asfalten på regionens veje smuldrer - og der er ikke udsigt til at skaderne bliver ordentligt udbedrede. På landsplan har de kommunale veje et vedligeholdelsesefterslæb på hele 14 milliarder kroner, og efterslæbet ser ikke ud til at blive indhentet foreløbig.

Asfaltfabrikkerne mener nemlig ifølge P4 Sjælland, at kommunerne vil lægge 10-15 procent mindre asfalt i år end sidste år.

- Hvis man ser overordnet på det, vil der være en forringet standard af vejene. Det betyder flere lapper  på vores veje, forklarer Niels Struve, der er chef for asfaktfabrikken Arkil i Næstved.

Normalt slutter asfaltproduktionen omkring jul, men den faldende asfaltvedligeholdelse  betyder, at de 25 medarbejdere på Arkil vil blive sendt på en tidligere juleferie.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App