Arvede milliard-gæld

Kommunerne i Region Sjælland har arvet et kæmpemæssigt underskud fra de gamle amter. Nu beder de staten om hjælp. Ellers vil det gå ud over borgerne, lyder advarslen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De sidste regnskaber for de nu nedlagte amter på Sjælland, er dyster læsning.

I 2006 var der et underskud på 936 millioner kroner og en negativ egenkapital på 2,7 milliarder kroner.

- Vi er bekymrede over udgangspunktet, siger Ib Østergaard Rasmussen, kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune.

I Slagelse Kommune mener kommunaldirektør Egen Bo, at staten bør hænge på regningen.

- Når Roskilde, Vestsjælland og Storstrøms Amter har haft et underskud i nærheden af en milliard kroner i 2006, så er det sket med statens viden og accept, siger han.

Derfor mener de kommunale topfolk, at staten skal se at få nogle penge op ad lommerne og hjælpe kommunerne på Sjælland med at komme ud af det økonomiske sump-område.

Ellers vil det gå ud over borgerne, fordi der skal spares kraftigt, lyder advarslen fra kommunerne.


Nyhedsoverblik