Nyheder fra din hverdag

Guldspiraler er en gåde for arkæologerne

Foto: TV ØST

Sydvestsjælland en arkæologisk guldgrube, og nu er der fundet 2000 guldspiraler, der indtil videre er en gåde for eksperterne.

Op mod 2000 små guldspiraler fra bronzealderen er dukket op ved Boeslunde på Sjælland. Arkæologerne har aldrig set noget lignende før. De ved ikke, hvad de har været brugt til, og de har aldrig set dem før i Danmark. Arkæologerne på Museum Vestsjælland og Nationalmuseet står over for et lille mysterium, som de i fællesskab har udgravet.

Det drejer sig om op i mod 2000 guldspiraler på op til tre centimeters længde og fragmenter af guldspiraler. De er fremstillet af meget tynd, flad guldtråd og daterer sig til bronzealderen i tidsrummet 900-700 f.Kr., forklarer museumsinspektør på Nationalmuseet Flemming Kaul i en pressemeddelelse fra Nationalmuseet.

- Måske har spiralerne været fæstnet på snore, der har siddet som små frynser på en hat eller en parasol. Måske har de været flettet i håret eller været broderet på dragten. Faktum er, at vi ved det ikke, men jeg hælder til, at de var en del af en en præstekonges dragt eller hovedbeklædning, siger Flemming Kaul om de mærkelige spiraler.

Det pureste guld

Han har udgravet guldspiralerne ved Boeslunde på Vestsjælland sammen med Kirsten Christensen, som er museumsinspektør på Museum Vestsjælland.

- For to år siden fandt et par amatørarkæologer fra egnen fire armringe, såkaldte edsringe af guld, og derfor valgte vi at grave på fundstedet for at se, om der var mere i jorden, siger Kirsten Christensen.

Faktisk har de gravet på stedet to gange. I første omgang fandt arkæologerne fra Museum Vestsjælland blot nogle få spiraler. En af dem fik finderen af guldringene med til en guldsmed, som kunne slå fast, at det var guld, ikke messing.

Derfor stak arkæologerne skovlen i jorden igen sammen med Nationalmuseet. Og denne gang var der bid i form af de mange guldspiraler, der til sammen vejer mellem 200 og 300 gram. Dertil kommer to forgyldte dragtnåle, som gør, at fundet kan dateres ret præcist.

Begravet i skindforet træskrin

Guldspiralerne blev udgravet inden for et område på nogle få kvadratmeter. De lå fordelt i to koncentrationer. I den ene lå de på række eller i små bundter af tre og fire stykker sammen. I den anden, som er særlig interessant, lå spiralerne samlet i en bunke.

- Guldspiralerne lå samlet i en stor klump, og nedenunder fandt vi sorte flager af noget, som ligner beg, der har indgået i det træskrin, som indeholdt spiralerne, fortæller Kirsten Christensen.

Undersøgelser på Nationalmuseet afslører, at der er tale om birketræsbeg. Begflagerne har tydelige aftryk af træskrinets overflade på den ene side og aftryk af skind på den anden.

Meget tyder på, at begen har været brugt til at holde en skindforing fast på indersiden af et træskrin; en form for klædekiste eller hatteæske til en fin guldprydet dragt eller hovedbeklædning.

Nordeuropas guldrigeste område

Det kommer ikke bag på museumsfolkene, at de mange guldspiraler dukker op netop ved Boeslunde. Området rummer nemlig nogle af de største guldfund fra Nordeuropas bronzealder.

Kirsten Christensen fortæller, at ud over de fire guldringe, som udløste udgravningen, er der på samme matrikel fundet seks andre store og tunge guldringe. Og i 1800-tallet fandt nogle lokale husmænd ad to omgange seks guldskåle ved Borgbjerg Banke, der ligger godt 500 meter derfra.

- Ringene vejer til sammen 3,5 kilo, og regner vi skålene, som vejer mere end et kilo, med, så bliver det til et af de største guldfund fra bronzealderen i Nordeuropa. Det viser, at stedet havde en helt særlig betydning for bronzealderens mennesker, når de valgte at ofre flere kilo guld, siger Kirsten Christensen.

Ofret til solen

Flemming Kaul er overbevist om, at Boeslunde i bronzealderen var et særligt helligt sted, hvor datidens folk udførte deres ritualer og ofrede guld til de højere magter. De store tunge edsringe af guld, som kan veje mere end et halvt kilo, finder man altid i offersammenhænge. Derfor har de haft en helt særlig status, mener Flemming Kaul.

Han forestiller sig, at guldspiralerne og edsringene tilhørte en form for præstekonge.

- Måske bar præstekongen en guldring om sit håndled, og guldspiralerne sad på hans kappe eller hans hat, hvor de under rituelle solceremonier skinnede som solens stråler. Netop solen var et af de helligste symboler i bronzealderen, og guldet havde givetvis en særlig magi. Det har solens farve, og det skinner som solen, og fordi guld er uforgængeligt, så indeholder guld også noget af solens kraft, forklarer han.

Mere guld ved Boeslunde

Derfor ofrede man præstekongens rigdomme til solen eller gemte dem af vejen i en trækasse mellem ceremonierne, foreslår Flemming Kaul.

Arkæologerne på Nationalmuseet og Museum Vestsjælland er overbeviste om, at der stadig gemmer sig guld ved Boeslunde. Derfor fortsætter Museum Vestsjælland eftersøgningen sammen med egnens amatørarkæologer, og de forventer, at metaldetektorerne fortsat giver gyldne udslag.

Selvom guldspiralerne blev fundet ved museernes arkæologiske udgravning, vil Nationalmuseet udbetale danefædusør.

Guldspiralerne vil kunne ses på Skælskør Bymuseum onsdag den 15. juli 2015 i tidsrummet klokken 13-15. Kirsten Christensen vil være til stede og svare på spørgsmål.

Tip os Har du et godt tip?