Arbejdstilsynet overvejer politianmeldelse af Svebølle Auto Service

Foto: TV ØST

Svebølle Auto Service var blevet informeret om tankens farlige indhold. Alligevel kravlede den 51-årige medarbejder, der omkom i fredags, ned i tanken - helt uden sikkerhedsudstyr.

Det viser sig, at den omkomne medarbejder hos Svebølle Auto Service arbejdede i en tankvogn fyldt med kvælstof - helt uden sikkerhedsudstyr. Svebølle Auto Service var ifølge Arbejdstilsynet informeret om tankvognens indhold. Det skriver Nordvestnyt.dk.

Ifølge Arbejdstilsynet havde tankvognens chauffør fortalt Svebølle Auto Service, at den indeholdt ren nitrogen i luftform, og at de derfor skulle passe på i forbindelse med reparationen. Alligevel gik den 51-årige medarbejder ned i tanken helt uden sikkerhedsudstyr, hvorefter han senere omkom på grund af kvælning.

Jan Møller Mikkelsen, der er centerchef i Arbejdstilsynet, fortæller Nordvestnyt, at Svebølle Auto Service har et stort ansvar i forbindelse med den alvorlige ulykke.

- Det er virksomhedens ansvar, at medarbejderne er tilstrækkeligt instruerede, og at de har de rigtige værnemidler til at udføre de her opgaver, siger han.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App