Det vi har sammen

Arbejdsskadesag afgjort efter seks års venten

Foto: TV ØST

Jacob Anderson fra Ørslev har i årevis kæmpet for at få afgjort sin arbejdsskadesag. I går skete det så - kun tre dage efter han fortalte om sagen i TV2 ØST.

Det er et af de øjeblikke, han aldrig glemmer. Fredag skete det, Jacob Anderson har ventet på i seks år.


- Jeg har endelig fået afgørelsen på min sag. Det er som en møllesten, der bliver taget væk fra mit hjerte, forklarer en glad Jacob Anderson i dag til TV2 ØST.


En pinlig sagI tirsdags stod Jacob Anderson frem for første gang i TV2 ØST. Her fortalte han om seks års lang venten på af få afsluttet sin arbejdsskadesag, og om de mange alvorlige fejl blandt andre Arbejdsskadestyrelsen havde begået. Jacob Anderson fik eksemeplvis tilsendt en anden mands røntgenbilleder.


Men kun tre dage efter hans optræden på tv tog tingene fart.


- Jeg tror, det er en sag, der har været så pinlig for dem, at den skulle lukkes hurtigt, siger Jacob Anderson


Ikke første gangJacob Anderson er langt fra alene. TV2 ØST har i ugens løb modtaget et hav af henvendelser om arbejdsskadesager fra andre frustrerede borgere.


Ifølge arbejdsskadeforeningen er det ikke første gang, at offentlighedens søgelys sætter skub I tingene.


- Sagen er kommet frem, og så kan man lige så godt afgøre den, hvis den er klar. Det er ikke en overraskende udvikling, fortæller Kurt A. Nissen, formand for Arbejdsskadeforeningen.


Ingen kommentarerJacob Anderson ønsker ikke at offentliggøre afgørelsen.


- Jeg kan sige så meget, at den ikke står mål med den tid, det har taget at få afgørelsen igennem, understreger han.


TV2 ØST har også forsøgt at få en kommentar fra Arbejdsskadestyrelsen i dag. Men de har ingen kommentarer til afgørelsen.


 


Her kan du se, hvad Arbejdsskadestyrelsen svarede, da TV2 ØST spurgte, hvorfor sagsbehandlingstiderne er så lange, og hvorfor der er rod i mange af sagerne:


 


http://www.tv2east.dk/video/2012-10-25/dagens-nyheder-1930-25-oktober-2012


 


 


 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App