Arbejdsløse unge udnytter SU-systemet

Flere ufaglærte unge melder sig ikke ind på ungdomsuddannelser for at blive klogere, men for at få penge fra SU.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når det ikke er til at få et job eller kontanthjælp, så tyr flere unge til andre metoder for at få en indtægt. De melder sig ind på en ungdomsuddannelse for at få SU. Det handler ikke om at få uddannelsen i hus, men om at kunne betale huslejen, skriver avisen.dk.

Områdeleder Carsten Toft Nielsen fra Zeeland Business College i Vordingborg kalder tendensen for "SU-skjul". Han vurderer, at der er et stigende antal, fordi det er blevet svært at få et ufaglært job.

Finanskrisens skyld
"Problemet har været der i et vist omfang hele tiden, men krisen har skubbet på, så der er blevet flere. De fleste forsvinder pludselig, når de får arbejde eller kommer ind på lærerstudiet, eller hvad de nu venter på," siger Carsten Toft Nielsen til avisen.dk.

Det er på ungdomsuddannelserne og på erhvervsuddannelserne, at "ordningen" er særlig smart. Unge på en videregående uddannelse bruger klip på deres "SU-klippekort", men på ungdomsuddannelserne er der inden tidsbegrænsning, så der klapper fælden ikke.


Nyhedsoverblik