Arbejdsløse starter forfra efter konkurs

En del af de arbejdsløse i Holbæk Kommune er slået tilbage til start, efter den private serviceudbyder Kompetenceporten er gået konkurs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du en aftale med serviceudbyderen Kompetenceporten i Holbæk, så kan du godt slette aftalen i din kalender.

Alle rådgivnings- eller kontaktforløb hos selskabet er nemlig standset med øjeblikkelig virkning, fordi selskabet er gået konkurs.

Det oplyser Holbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Borgere slået tilbage til start

Kompetenceporten har i en periode løst mange forskellige beskæftigelsesopgaver for jobcenteret i Holbæk. Både for borgere på dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og revalidering.

Med konkursen er rigtig mange borgere dog slået tilbage til start, og vil snarest blive kontaktet af jobcenteret for at lave en ny plan, skriver kommunen.

Konkursen rammer ikke borgere, der er i en virksomhedspraktik eller job med løntilskud formidlet gennem Kompetenceporten. Og det gælder også, hvis du er i revalidering eller på sygedagpenge og er delvist raskmeldt. De borgere skal fortsætte helt som normalt efter den aftale, der er indgået mellem virksomheden og Kompetenceporten.


Nyhedsoverblik