App skal hjælpe lokale forretninger

Ny app gør det nemmere og billigere for små butikker at skaffe kunder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu en app til smartphones har set dagens lys.

Men denne her skal komme små, lokale forretningsdrivende i blandt andet Holbæk til gode.

Det er iværksætter Per Honoré, der sammen med fem ingeniører står bag den nye app OndoDots, som fra computer og smartphone vil kunne tiltrække flere kunder til de små butikker.

-       Det er en værktøjskasse med en lang række redskaber, som kan være effektiv for de små handlende, fortæller Per Honoré.

Den nye app giver kunderne mulighed for at melde sig ind i en slags digital kundeklub. Faktisk scanner de sig direkte ind i den med deres smartphone og derfra har butikkerne et direkte link til kunderne.

-       De kan se, hvilke tiltag vi laver, hvilke smykker vi får hjem, om der er konkurrencer og kan altid se os derinde, fortæller Lene Christiansen, der er indehaver af Guldsmedien i Holbæk og med i det nye projekt.

Indtil videre kører OndoDots fortsat som et pilotprojekt, men fra august skulle app’en være helt færdigudviklet og klar til at erobre markedet.

Små forretninger er i dag hårdt presset af internetbutikker og store kæder. Men med den nye app bliver det muligt at markedsføre til billige penge.

-       Hvis den enkelte butik selv skulle lave den her løsning, ville det være urealistisk dyrt, men nu har vi lavet den her løsning som i virkeligheden er delt mellem rigtigt mange og på den måde, bliver det langt billigere, siger Per Honoré.

Ideen er blandt støttet af både Nokia og Microsoft.


Nyhedsoverblik