Antorini vil stoppe praktikkaos

Efter en række fejlslagne forsøg på at skaffe flere praktikpladser, har regeringen nu meldt ud, at den vil komme med en ny strategi til efteråret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indtil videre har alle politiske tiltag mod de manglende praktikpladser slået fejl. Derfor vil regeringen til efteråret lave en ny strategi, der kan skabe flere praktikpladser. Det skriver Fagbladet 3F.

Udmeldingen kommer efter at de seneste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at antallet af praktikpladssøgende unge er steget støt fra 4.302 i juni 2008 til rekordhøje 11.121 unge i juni 2012.

- Det er et kæmpeproblem. Praktikpladser er på toppen af regeringens dagsorden og nogle af de afgørende drøftelser vil ske til efteråret. Vi går efter en varig aftale, der virker, så vi ikke skal lave politiske aftaler år efter år, pointerer børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

Ordninger som for eksempel præmieringsordningen på 70.000 kr. til arbejdsgiverne for hver ny praktikplads, de opretter, skal kigges grundigt efter.


Nyhedsoverblik