Antenneforeninger føler sig snydt af TV2 Sport

Foto: TV ØST

Tusindvis af regionens seere kan ikke se megen sport for tiden. Andre er tvunget til at betale i dyre domme for TV2 Sport. Antenneforeningerne føler sig snigløbet af den nye kanal.

Eivind Rasmussen elsker sport. Men hvis han fremover vil følge udviklingen i de mange forskellige sportsgrene, så kommer det til at foregå på TV2 sport. TV2 og Viasat er nemlig gået sammen om den nye sportskanal, og dermed har de skåret kraftigt ned på sporten på deres øvrige kanaler.

- Som det ser ud nu, så bliver det jo samlet meget på en kanal - altså TV2 Sport, siger Eivind Rasmussen.

Og den nye kanal er langtfra gratis. Den koster nemlig omkring 4 gange så meget som den kanal, som den automatisk afløser  hos antenneforeningerne. Nemlig Viasat sport 1.

Eivind Rasmussen og tusindvis af andre medlemmer af antenneforeninger landet over kan altså vælge mellem sort skærm og TV2 Sport til omkring 300 kroner om året pr. medlem - en pris, som mange antenneforeninger ikke har råd til.

- Jeg synes, det er fantastisk, at de kan få lov til at gøre det på den måde, siger Eivind Rasmussen.

Mange andre steder har antenneforeningerne valgt at hive stikket ud til tv2 sport og spare pengene.

- For antenneforeningen betyder det jo, at i stedet for at få den vare, som man havde betalt for, så får man en anden vare, og den er så meget dyrere, siger Søren Birksø Sørensen, der er direktør for Forenede Danske Antenneanlæg. 

Hos antenneforeningernes sammenslutning forstår man godt, at de lokale foreninger føler sig snigløbet.

- I praksis så har TV2 Sport tvunget sig adgang ind i en masse antenneforeninger, med mindre de selv fysisk mgår op og hiver stikket ud.

Eivind Rasmussen dog på at få lov til at beholde den nye kanal.

- Jeg synes, at det er en god idé at samle de forskellige sportsgrene på en kanal. Det er nemmere, at man ikke skal sidde og zappe rundt, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App