Antallet af venskabsbyer halveret

Kommunerne i regionen dropper venskabsbyer. Antallet er mere end halveret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Interessen for venskabsbyer er voldsomt faldende.

Ifølge en rundspørge DR Sjælland/DR Nordvestsjælland har lavet hos Region Sjællands kommuner, så er antallet af venskabsbyer faldet fra omkring 175 til 80 på fire år.

Kommunerne er blevet mere opmærksomme på, hvad de egentlig får ud af samarbejdet, skriver DR Sjælland.

- Jeg vil ikke udelukke, at vi får venskabsbyer igen. Men det bliver et andet koncept, hvor byerne kan blive inspireret og hjælpe hinanden med den udvikling, man vil have med en given by, siger Slagelses borgmester, Lis Tribler, til DR Sjælland.

Slagelse har droppet samtlige 20 venskabsbyer. Lolland kommune er gået fra 20 venskabsbyer til seks. Også her er der fokus på, hvad kommunen får ud af venskabet.

- I og med at tiden går, så er man også løbet fra hinanden og har nye udfordringer. Man skal jo have noget fornuftigt ud af samarbejdet, ellers er der ingen grund til at have venskabsbyer, siger Lollands borgmester, Stig Vestergaard, til DR Sjælland.


Nyhedsoverblik