Det vi har sammen

Antallet af storke eksploderet

Foto: TV ØST

Der er netop sat 5 storkereder op i Tryggevælde Ådal, og der er god chance for at møde den populære fugl. Antallet af storke er eksploderet de seneste år.

Storkene kan med fordel flyve til Stevns, for her er der gjort 5 boliger klar til de berømte fugle. Storkene.dk har brugt bededagsferien på at sætte de 5 reder op i Tryggevælde Ådal i samarbejde med Stevns Kommune, og der er god chance for at se den sort-hvide fugl.

Det skriver Storkene.dk.

Der bliver set langt flere storke her end for blot 10 år siden. Årsagen ligger i den nærmest eksploderende fremgang i storkebestanden syd for Danmark.

I Holland oplever man en nærmest eksploderende bestand af storke. For 30 år siden var der ingen ynglende storke i Holland. I 2008 var der godt 700 ynglepar, og i 2012 var bestanden på cirka. 1000 ynglepar. Ifølge den hollandske storkeekspert René Rietveld stiger bestanden i disse år med cirka 50 par årligt.

Dyrlæge klar til storke

Og de skal altså være mere end velkomne i Tryggevælde Ådal, der er klar med boliger til dem.

Projektet blev ellers udskudt flere gange på grund af dårligt vejr, men det er endelig lykkes at få rederne renoveret, og dyrlæge Bjarne Rasmussen fra Hellested, der oplevede 2 storke sidste sommer, håber, at rederne kommer til at lokke storkene til området i år.

Har købt lokkestork

Han havde længe set frem til at få opsat en storkerede på sin ejendom, der ligger med udsigt ud over ådalen med grønne fugtige afgræssede enge.

- Jeg håber virkelig, at storken lægger vejen forbi ådalen igen i år, siger Bjarne Rasmussen, der egentlig allerede har en stork på gården.

- Jeg har købt en lokkestork i den lokale planteskole, som jeg vil sætte op på taget ved siden af reden eller på engen tæt på reden. Den, håber jeg så, kan virke tiltrækkende på eventuelle overflyvende storke, siger Bjarne Rasmussen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App