Ansvarlige for Præstø-ulykke sigtes

Foto: TV ØST

Politiet har rejst sigtelser i sagen om dragebådsulykken på Præstø Fjord i fjor.

De ansvarlige for den alvorlige ulykke på Præstø Fjord i februar sidste år, skal nu stilles for retten. Hvem de ansvarlige er, og hvad sigtelserne lyder på, vil politiet dog ikke oplyse, skriver Ekstra Bladet.

- Vi har rejst de sigtelser, som sagen lægger op til, og om en måneds tid regner jeg med at kunne forelægge statsadvokaten et udkast til anklageskrift, siger politiadvokat ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Michael Boolsen.

Ulykken kostede en lærer fra Lundby Efterskole livet, mens seks elever blev livsvarigt hjerneskadet.

Tidligere har vicepolitiinspektør Søren Ravn oplyst, at den anden lærer, som var med på turen, Rikke Jensen, og efterskolens forstander Truels Truelsen er afhørt med sigtedes rettigheder. Det har handlet om både overtrædelse af søloven og straffeloven. Men om det er dem, der nu sigtes, vil politiet altså ikke fortælle.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App