Scandlines ramt af strejke

Op mod 70 Scandlines-medarbejdere var tirsdag aften samlet til fagligt møde på Havnekroen i Gedser. De protesterer mod at omkring 100 medarbejdere mister deres arbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På den ene af færgerne mellem Gedser og Rostock er cateringspersonalet nu gået fra borde.

- Personalet er gået fra borde fordi de er utilfredse med, at man har valgt at udflage den ene færge til Tyskland, siger Erik Ravn, faglig sekretær, 3F Guldborgsund.

Han er selv tilstede i Gedser og vurderer at op mod 70 medarbejdere nu er samlet til fagligt møde på Havnekroen i Gedser.

- Det er en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Jeg opfordrer derfor til, at de genoptager arbejdet hurtigst muligt, fortæller han.

Arbejdsnedlæggelserne har indtil videre ingen betydning for færgeafgangene, og medarbejderne genoptager da også arbejdet onsdag morgen.


Nyhedsoverblik