Anklager vil begrænse sexanklagets internetadgang

Foto: TV ØST

En sexanklaget mand har opbevaret over 2000 børnepornografiske billeder på computere på institutionen Kofoedsminde i Rødbyhavn. Det får anklager til at kræve, at manden bliver frataget retten til at gå på internettet på egen hånd.

Den 49-årige, udviklingshæmmede mand står anklaget i en nævningesag, der begynder d. 12. september i retten i Nykøbing Falster.

Her vil anklageren kræve mandens adgang til internettet begrænset til, at han kun må benytte det under overvågning af en ansat på Kofoedsminde. Det fremgår af anklageskriftet, skriver Ekstra Bladet.

Havde fotos på computer
Politiet har fundet 2000 børnepornografiske billeder og flere film på forskellige computere på Kofoedsminde, som den 49-årige mand skal have opbevaret.

- Vi er meget spændte på denne retssag og dom, siger viceforstander på Kofoedsminde, Flemming Lund til Ekstra Bladet.

Tidligere dømt flere gange
Manden har flere domme bag sig - blandt andet for et drab, han begik som 12-årig. Han sidder i dag på specialinstitutionen Kofoedsminde på ubestemt tid efter et sexoverfald på en dreng i Vollsmose ved Odense under en udgang fra netop Kofoedsminde.

Sidste år kom det frem, hvordan han har rettet henvendelser til en række børn på Facebook og telefon og bl.a. sendt dem nøgenfotos af sig selv.

Principiel retssag
Personalet på institutionen henholder sig til serviceloven, og den sætter ingen begrænsninger for de dømte, udviklingshæmmedes og mentalt retarderedes adgang til computere, telefon og internet.

- Det er helt uprøvet land, når anklagemyndigheden nu forsøger at begrænse en beboers adgang ved, at han skal være overvåget, siger Flemming Lund til Ekstra Bladet.

00:53 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App