Anklager plejecenter for ikke at skifte ble

Foto: TV ØST

En gruppe pårørende anklager nu et plejecenter i Næstved for at svigte de ældre. De ældre sidder alene og nogle har oplevet at gå en hel dag med en beskidt ble, lyder anklagen.

På plejecenteret Røgleparken Samtidigt med de 20 forsvandt valgte 11 selv at sige op på grund af den kortere tid der blev til de ældre. Det er svært at skaffe nye hænder, og en gruppe pårørende har nu skrevet et brev til borgmesteren, hvor de påpeger grove svigt.

- Nogle af de pårørende har mødt deres egen far, som havde skidt ud over det hele og hvor der ikke var skiftet ble en hel dag, siger pårørende Ruth Jensen. På plejecentret er man klar over at ikke alt har kørt efter bogen, men afviser de hårdeste anklager. - Vi har ikke kunnet give et godt nok stykke arbejde, men det med bleen passer ikke, siger Distriktschef på Røgleparken Kirsten Callesen. Politisk tager man afstand. - Jeg skal ikke kunne afvise, at der er sket svipsere. Men det er bestemt ikke et niveau vi har lagt politisk, eller som der er blevet lagt ledelsesmæssigt på centeret. For selvfølgelig skal der være hænder til at man kan få skiftet ble, siger formanden for Omsorgsudvalget i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen (A) Årsagen til de store besparelser på Røjleparken var at stedet simpelthen leverede en for god service i forhold til Næstved Kommunes andre plejecentre. Men i Næstved vil man hellere sænke niveauet på et center end hæve det på de andre.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App