Anklage: Stedfar misbrugte 10-årig pige

En 44-årig mand fra Sorø anklages for seksuelt at have misbrugt sin 10-årige steddatter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En grim sag om seksuelle krænkelser af en mindreårig pige er i disse dage ved at blive præsenteret for retten i Næstved. Her står en 44-årig mand fra en landejendom lidt uden for Sorø tiltalt for at have forulempet sin 10-årige steddatter seksuelt adskillige gange i perioden fra begyndelsen af 2008, hvor pigen var syv år, til 13. oktober 2010, hvor pigens biologiske mor fattede mistanke.

Få måneder inden han blev anmeldt, giftede han sig med pigens mor i Kirke-Flinterup Kirke. Det skriver Sjællandske.

Manden blev umiddelbart efter afsløringen anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, hvor han nægtede sig skyldig i anklagerne. Siden er pigen blevet videoafhørt, og detaljerne fra hendes afhøring blev mandag lagt frem i retten.

Ifølge anklagemyndighedens opfattelse og pigens forklaring har den 44-årige brugt sin fysiske overlegenhed til at få pigen til at tilfredsstille sig seksuelt. Han har rørt ved pigens brystkasse, bagdel og kønsdele med både sine hænder og med sit lem. Samtidig har han fået pigen til at røre ved sit lem, ligesom han har fået hende til at lave onanibevægelser på sig.


Nyhedsoverblik