Anker sag om autist igen

Sagen om den den 20-årige autist Nikolaj Levin Jensen har kørt i over et år. Nu klager Kalundborg Kommune igen over en afgørelse truffet af Det Sociale Nævn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalundborg Kommune klager på ny over en afgørelse, som Det Sociale Nævn har truffet i en sag om den 20-årige Nikolaj Levin Jensen, skriver Nordvestnyt. Sagen har nu kørt i over et år.

Den sidste afgørelse blev, at hvis Kalundborg Kommune vil flytte den 20-årige, skal det være efter reglerne om magtanvendelse. Nikolaj Levin Jensen bor i dag på Autismecenter Vestsjælland i Slagelse med fuld støtte, men Kalundborg Kommune vil gerne have ham flyttet til Klostermosen i Kalundborg med mellem støtte, hvilket forældrene, Tom og Henriette Levin Jensen, ikke ønsker.

Torsdag har socialudvalget i Folketinget kaldt social- og integrationsminister Karen Hækkerup i åbent samråd, hvilket Tom Levin Jensen deltager i.

Her skal ministeren blandt andet svare på, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne overholder loven, når det drejer sig om hjælp til mennesker med handicap. Spørgsmålet er stillet på vegne af Karina Adsbøl (DF), som er handicapordfører.


Nyhedsoverblik