Derfor fratræder hun sin trænerpost til sommer.
Uden Don Ø er der heller ingen Anja Andersen.
Træneren for FCK Håndbold siger til Ekstra Bladet, at hun efter Flemming Østergaards beslutning om at forlade moderselskabet Parken Sport& Entertainment har tænkt sig at gå samme vej, når sæsonen er ovre.
Anja Andersen forlod i sin tid Slagelse til fordel for FCK takket være en tæt personlig kontakt med Flemming Østergaard.
- Jeg var sikker på, at alt ville være i gode hænder hos Flemming. Nu er situationen en anden. Og selv om jeg holder meget af mine spillere, agter jeg at benytte en opsigelsesklausul, jeg har i min kontrakt i avisen.
FCK-trænerens beslutning er desuden motiveret af, at hun endnu ikke ved, om der overhovedet bliver et hold næste år.
På grund af den stramme økonomi i koncernen er der endnu ikke taget beslutning om, hvorvidt FCK stadig skal være repræsenteret i den bedste danske håndboldrække for kvinder.
Endnu vil Anja Andersen ikke sige, hvad hun vil give sig til.
/ritzau/