Anholdt for voldtægt af ældre kvinde

Politiet har anholdt en 26-årig mand, som nu er sigtet for at have voldtaget en 79-årig kvinde i Sakskøbing. Manden nægter sig skyldig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet siger, at de har fundet frem til den 26-årige mand ved hjælp af spor fra gerningsstedet, efterforskning og førhør i området.

Den 79-årige kvinde blev voldtaget i sit eget hjem i Sakskøbing for tre uger siden. Politiet deltog blandt andet i TV2-programmet Station 2 Efterlyst for at få eventuelle vidner til at stå frem.

I dag klokken ti fremstilles den 26-årige mand i retten. Politiet vil kræve, at han bliver fængslet, skriver Lolland Falsters Folketidende.

Manden er tidligere straffet og tilknyttet en udslusningsafdeling på forsorgshjemmet Saxenhøj, og han nægter sig skyldig.


Nyhedsoverblik