Det vi har sammen

Fængslet for serie af indbrud

Foto: TV ØST

Politiet har anholdt to serbere, som de mener står bag en serie af indbrud over hele regionen. De to blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger.

Det var Midt- og Vestsjællands politi, der anholdt de to serbere i nat. I deres bil fandt de tyvekoster fra indbrud i henholdsvis Næstved og Slagelse.

De to har ifølge politiet brugt en særlig "underboringsmetode" , hvor man borer sig ind under en vindueshasp og derefter åbner vinduet. Indbruddene sker typisk mens husejerne ligger og sover ovenpå, og ifølge kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands politi, så har der været en del af den slags indbrud den seneste tid i begge de to politikredse i regionen.

De to serbere blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger. Politiet skal nu undersøge, hvor mange indbrud de står bag.

 

Tip os Har du et godt tip?