Det vi har sammen

Anholdt mand anholdt tyv

Foto: TV ØST

En yngre mand blev anholdt to gange i Vordingborg - og indimellem gjorde han sin borgerpligt.

Først var han anholdt. Så vristede han sig fri af en politimands greb - og endte med at overraske betjenten ved at
gøre en god gerning.

Episoden udspillede sig lidt efter klokken fire søndag morgen ved banegårdspladsen i Vordingborg, oplyser politiet.
Under et skænderi med kæresten gik manden over stregen og begyndte at bruge sin fysik mod hende. Det fik en politimand, der tilfældigvis stod i nærheden, til at blande sig.

"Det dér skal du stoppe med," lød påtalen fra betjenten, der var i civil.

Derefter rettede manden sin vrede mod betjenten, der til gengæld tog fat i den urolige mand, fik ham anholdt og tilkaldt hjælp.

Mens de ventede på en patruljevogn, blev begge mænds opmærksomhed afledt. De så, at en tredje var ved at begå indbrud i DSBs kiosk.

Den urolige mand fik vristet sig fri. Men i stedet for at stikke af påtog han sig opgaven som ordenshåndhæver: Han løb han efter tyven og fik ham indhentet.

I næste akt blev manden så anholdt for anden gang - og også tyven blev taget med af ordensmagten.

Hos politiet siger vagtchefen, at efterspillet består i en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App