Først i går skred politiet til anholdelse i sagen, der stammer tilbage fra 3. juni, hvor en 50-årig mand blev overfaldet på havnen i Sakskøbing.
Overfaldsmændene pådrog med spark og slag offeret store skader, blandt andet bækkenbrud og flere brækkede ribben.
De sigtede er en 33-årig mand fra Vestlolland og en 29-årig mand fra Sydlolland. Både gerningsmænd og offer færdes i misbrugsmiljøet, men er ikke umiddelbart kendt af hinanden.
Grunden til at det har taget så lang tid, inden politiet skred til anholdelse, har blandt andet været, at miljøet er meget lukket, og det har vanskeliggjort politiets efterforskning. Det oplyser efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.
Der er i dag grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster klokken 10.30