Det vi har sammen

Formodet brandstifter var tidligere sigtet

Foto: TV ØST

Den 26-årige kvinde, der i går blev anholdt for flere påsatte brande, har inden for de seneste to år også været i politiets søgelys for noget lignende.

En 26-årig kvinde blev onsdag anholdt for at stå bag påsatte brande i Næstved. I et af de kvarterer, som hun også er mistænkt for at sætte ild til, betød det lettelse.

Sporene fra branden ved seniorboligen på Piet Heins Vej var på vej væk, da en del af brandtomten torsdag blev ryddet.

- Så lysner det lidt, kan man sige, siger Jette Lydolph, der bor lige ved siden af stedet.

Samme fornemmelse gav politiets melding om en anholdelse

- Det var en lettelse en stor lettelse, kan jeg godt sige dig, fortæller Edith Lafrentz, som også er nabo til brandtomten.

Ni biler brændte ud, da der den 22. juni blev sat ild i carport på pladsen ved seniorboligen.
Edith Lafrentz var en af dem, der mistede sin bil og samtidig forsvandt også en stor del tryghed.

- Det har været sådan en væmmelig fornemmelse, jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal udtrykke det. Men det er forfærdeligt, at der går sådan en person rundt, og man frygter, at det en dag vil koste menneskeliv, siger Edith Lafrentz.

Naboerne Jette og Erik Lydolph så deres handicapbil gå op i flammer.

- Man bliver jo utryg og er man oppe så kigger man lige ud af vinduet for at se, om der er et eller andet mystisk, forklarer Jette Lydolph

Branden på Piet Heins Vej er et af de mange forhold politiet nu vil kigge nærmere på den 26-årige kvindens rolle i.

Beboerne ser nu frem til at de sidste rester af brandtomten forsvinder. Og håber, at sagen har fået et endeligt punktum

- Fordi, så kan man få lov at være i fred og ikke frygte, at nogen kommer og blusser en af, fortæller Edith Lafrentz.

04:46 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App