Angriber fra 1. division til seriebold

Danmarksserieklubben Svebølle har lavet en aftale med angriberen Niklas Paulsen, der senest har spillet for Lolland Falster Alliancen i 1. division.

For et par sæsoner siden blev Niklas Paulsen topscorer i Slagelse, inden han i sommeren 2007 skiftede til Lolland-Falster Alliancen i 1. division. Her formåede den nu 22-årige angriber imidlertid aldrig at slå igennem, og nu forlader han så bjørnene.

Han har indgået en aftale med Svebølle fra Danmarksserien.

- Vi tror og håber, at Niklas kan blive et spændende bekendtskab i Svebølle. Han har spillet 1. division, og der er noget bid i ham, siger Svebølles sportschef, Torben Jørgensen til nordvestnyt.dk.

Niklas Paulsen nettede tre gange for LFA i sidste sæson.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App