Anders Fogh genopstiller til Folketinget

Foto: TV ØST

Vælgerne i Sjællands Storkreds får også næste gang mulighed for at stemme på statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre).

Statsministeren har nemlig meddelt, at han genopstiller i Greve Kredsen, oplyser P4 Sjælland.

Anders Fogh blev topscorer ved seneste folketingsvalg i november 2007, hvor han fik 58.751 stemmer i Sjællands Storkreds, der er landets største.

- Vi har været i løbende dialog med statsministeren og er glade for hans tilsagn om at genopstille i kredsen, siger formand for Venstre i Greve-Solrød Kredsen, Jan Jensen.

Venstre i Greve Kredsen, som består af Solrød og Greve kommuner, indkalder medlemmerne til opstillingsmøde tirsdag den 26. august.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App