Ammoniakudslip i Regstrup

Foto: TV ØST

En familie med mor og far måtte en tur på sygehus efter et ammoniakudslip i Regstrup. Situationen er under kontrol, melder politiet.

Ammoniakudslip sender familie på sygehuset

Klokken 13.21 fik politiet en anmeldelse om, at der lugtede dårligt i området omkring Virkelyst i Regstrup. Udslippet viste sig at komme fra frostvirksomheden Super Frost.

- En familie med mor og far fik hovedpine og blev sendt på Holbæk Sygehus. Men de er allerede nu ved at blive udskrevet igen, siger Michael Hansen, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Sikkerhedszone på 300 meter

Politiet har lavet en sikkerhedszone på 300 meter rundt om frostvirksomheden.

- Det er en frostvirksomhed, som har ammoniak til deres køleanlæg. Der er formentlig gået hul på en rørføring til et køletårn, siger vagtchefen.

Situationen under kontrol

Politiet er lige nu på stedet, hvor det forsøger at få udslippet under kontrol ved at sætte en prop i utæthederne.

-Situationen skulle være under kontrol, siger Michael Hansen, vagtchefen til TV2 ØST.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App