Det vi har sammen

Ammitzbøll rykker til København

Foto: TV ØST

Først skiftede han parti et par gange, nu får han også ny opstillingskreds. Simon Emil Ammitzbøll bliver nu opstillet for Liberal Alliance i Københavns Storkreds.

Dermed skal den 31-årige politiker repræsentere københavnerne, hvis han bliver genvalgt til Folketinget ved næste valg.

- Jeg er rigtig glad for, at Københavns Storkreds' bestyrelse har valgt at stille mig op til Folketinget. Jeg bor selv i København, og det betyder, at jeg kan føre valgkamp, lige fra jeg træder ud af min lejlighed om morgenen, til jeg kommer hjem om aftenen, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Simon Emil Ammitzbøll sidder allerede i dag i Folketinget - valgt i 2007 for Sjællands Storkreds.

- Jeg har været rigtig glad for at repræsentere Sydsjælland. Det er en meget smuk del af Danmark, som jeg stadig har tilknytning til via mit sommerhus på Møn, siger Simon Emil Ammitzbøll, der har en fortid som både radikal og stifter af partiet Borgerligt Centrum.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App