Amerikansk træner til Fog Næstved

Basketligaklubben Team Fog Næstved får ny træner. Randers Cimbrias tidligere succestræner Howard Frankel skifter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Basketligaholdet Team FOG Næstved har fået løst et stort trænerproblem. Den sydsjællandske ligaklub har ansat amerikaneren Howard Frankel som ny cheftræner, skriver Sjællandske.

Meningen er, at Howard Frankel skal være fuldtidsprofessionel. Howard Frankel var i sidste sæson cheftræner for Randers Cimbria, men her stoppede samarbejdet midt i sæsonen på et tidspunkt, hvor kronjyderne lå nummer to.

Ifølge Sjællandske var der hos kronjyderne tilsyneladende ikke råd til at lønne Frankel.

Med ansættelsen af Frankel håber Team FOG Næstved at kunne tiltrække både danske og udenlandske spillere.


Nyhedsoverblik