Ambulancefolk forsvinder fra Sjælland

Ambulancerne på Sjælland kommer til at mangle chauffører og reddere, fordi en løsning på den fremtidige ambulancekørsel er trukket i langdrag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det siger Reddernes Landsklub og fagforeningen 3F efter, at ambulancekørslen i Region Sjælland atter sendes i udbud, fordi svenske Samariten mandag trak sig ud af aftalen om at køre i fem områder på Sjælland.

- Politikerne har spillet hasard med borgernes trivsel og velfærd, fordi de har givet Samariten alt for lang snor. På de fire måneder, der er gået, har mange af ambulancefolkene søgt væk i en tid, hvor vi i forvejen mangler folk. De kan ikke erstattes, og med et nyt udbud fortsætter usikkerheden, siger Vagn Pedersen, næstformand i Reddernes Landsklub til Ritzau.

Han opfordrer derfor politikerne til at finde en hurtig løsning, inden flere forsvinder.

I fagforeningen 3F mener Jan Villadsen, at prestigen omkring faget allerede har fået et knæk.


Nyhedsoverblik