Ambitiøs fællescykeltur for sammenholdet

Foto: TV ØST

Autismecenter Storstrøm arrangerede onsdag en ambitiøs fællescykeltur, hvor alle enheder var inviteret.

Onsdag blev der afviklet en fælles cykeltur for alle enheder i Autismecenter Storstrøm.

- Autismecenter Storstrøm er en stor organisation med 10 forskellige enheder spredt ud over det tidligere Storstrøms Amt. Autismecentret løser opgaver og er hjem for en bred palet af mennesker med autisme, fra svagt- til højtfungerende. Disse forhold skaber dynamik og bevægelse i organisationen, men det er samtidig en udfordring at sikre fællesskabet og at sørge for, at brugere og medarbejdere føler sig som en del af noget større end blot deres egen enhed, skribver Kasper Lorentzen fra autismecenteret i en mail til TV ØST.

Alle enheder aktiveret

Onsdag blev der dog gjort et forsøg i form af en stor og ambitiøs fællescykeltur, hvor alle enheder var inviteret. Det var derfor en stor flok, som klokken 14 begyndte at mase sig af sted fra Oringe til Ore Strand. 

Der var sofacykler, tandemcykler, konventionelle cykler og et hav af farvestrålende cykelhjelme. Nogle kørte af sted med fuld fart, mens andre tog den mere med ro bagerst i feltet.

På halvvejen var der arrangeret et mindre pitstop, hvor Autismecentrets kantine havde sørget for frugt og vand – så ingen kom i fare for at gå sukkerkold, fortæller Kasper Lorentzen.

Kasper Lorentzen har indsendt videoen nedenfor fra cykelturen:

00:37 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App