Det vi har sammen

Amatørgeolog er død

Foto: TV ØST

Amatørgeolog og fossilsamler Alice Rasmussen fra Faxe sov stille ind torsdag den 14. marts.

Amatørgeolog Alice Rasmussen fra Faxe er død. Hun sov stille ind torsdag den 14.marts. Hun blev 80 år gammel. Det skriver Sjællandske.dk.


Alice Rasmussen har igennem sit liv opbygget en stor samling af fossiler fra især Faxe Kalkbrud og Stevns Klint. Hendes samling er verdenskendt og sidste år modtog hun den internationale Mary Anning Pris i Dublin, som er den fornemeste pris for amatørgeologer. Hun modtog prisen for sin indsats for forskningen.


Alice Rasmussen har også været en stor del af Geomuseum Faxe og Østsjællands Museum. Efter Alice Rasmussens død har hendes familie ønsket, at hendes samling skal overdrages til Geomuseum Faxe.


-  Vi er på museet utrolig kede af at have mistet et så særligt menneske som Alice, og vi vil savne hende dybt. Alice var ikke bare en ekstraordinær amatørgeolog, men også et utroligt varmt og elskeligt menneske. Vores tanker går til Alices børn og børnebørn. Vi er dybt taknemmelige for at have modtaget denne enestående fossilsamling og glæder os over, at den nu kan komme alle til gode og være med til at bevare mindet om Alice og hendes betydning for museet for eftertiden, siger museumsinspektør Jesper Milàn til Sjællandske.


 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App