Det vi har sammen

Alzheimer Foreningen: Gi' demente GPS

Foto: TV ØST

Demente ældre lider ofte en trist død, når de forvilder sig væk fra det plejehjem, de bor på. Alzheimerforeningen mener, at politikerne alt for længe har snakket om problemet. Nu kræver foreningen handling

På Demensplejecentret Brohøj i Klippinge får de demente lov til, at gå sig en tur, når de har lyst. Også selvom personalet ved, at beboerne nogle gange glemmer, hvor de er. De sender nemlig en GPS med i lommen.

- Hvis beboeren ikke kommer tilbage, så er det en rigtig god tryghed at have en GPS, så vi kan spore, hvor beboeren er, siger Desiree Petersen, der er teamleder på Brohøj.

Det lyder som et ganske enkelt system, at sende en GPS med en dement person, men det er det bare ikke. Lovgivningen gør nemlig, at man ikke kan give en GPS til beboerne uden deres samtykke.

- Lovgivningen opfatter jo GPS som et potentielt magtanvendelsesmiddel, og derfor er der en lang række bureaukratiske foranstaltninger, man skal igennem for at få tilladelse til at bruge GPS'en på demente, og vi synes det skal være lettere, siger Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimer Foreningen.

Men nu ser det ud til at politikerne på Christiansborg har hørt kritikken.

- Det skal gå så hurtigt, som det overhovedet kan, det er jeg 100 procent indstillet på. Der er ikke nogen som helst grund til ikke at se at få fundet en løsning, siger velfærdsminister Karen Jespersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App