Alvorligt kvæstet i spritulykke

En 21-årig mand blev i nat hårdt kvæstet i en trafikulykke ved Sakskøbing. De to mænd i bilen var begge spirituspåvirkede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fik et opkald om ulykken klokken 3 i nat fra en af de to mænd i den forulykkede bil. Han kunne ikke gøre rede for, hvor ulykken var sket eller hvor to mænd var på vej hen, men han fortalte at den anden mand i bilen var hårdt kvæstet.

Redningsfolkene måtte ved hjælp af oplysninger fra mobilmasten pejle sig frem til det område, som ulykken var sket i. Da de fandt ulykkesstedet på Majbøllevej ved Sakskøbing var de mænd kommet ud af bilen, den ene - en 21-årig mand fra Herlev - var hårdt kvæstet, mens en 28-årig mand fra Guldborg var sluppet med knubs.

Den 21-årige mand er nu indlagt på Rigshospitalet, og er meldt uden for livsfare.

Politiet skal nu finde ud af, hvem der sad bag rattet i bilen. I første omgang skal de to mænd afhøres, og hvis de ikke vil fortælle det, så kan DNA spor måske afgøre, hvem af de to, der skal sigtes for spirituskørsel.


Nyhedsoverblik